Det grundlæggende læringssyn

Børnegården Sct. Annas værdigrundlag:

Grundlæggende barnesyn    

Det enkelte barn har krav på at blive mødt med respekt og forståelse for dets egen helt unikke personlighed. 

Barnet skal først og fremmest betragtes som aktiv i sin egen udviklings- og læreproces og ikke som objekt for andres krav til kvalifikationer og kompetencer.

I Børnegården Sct. Anna vil vi, ud fra de ressourcer vi tildeles, gøre vores bedste for, at alle børn får optimale udviklings- og trivselsbetingelser.

Hvert enkelt barn tilegner sig gennem livet forskellige erfaringer og vi har den grundlæggende opfattelse, at vi lærer hele livet.

Vi betragter udviklingen af det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling som fundament for barnets øvrige udvikling.

Pædagogiske visioner for det gode barneliv

Alle børn skal have de bedst tænkelige muligheder for at udvikle et højt selvværd. De skal tro på, at de er værdifulde mennesker. De skal tro på, at de har noget væsentligt at bidrage til fællesskabet med og de skal turde bidrage.

Dette selvværd skal være grobunden i fundamentet, således at barnet kan tilegne sig ny viden, ny erfaring og udvikle nye egenskaber.

Barnets tro på eget værd udvikles, når barnet bliver set, hørt og forstået. Dette indbefatter respekt for barnets baggrund og hjemlige forhold.

For at barnet skal have et positivt udviklings- og trivselsudbytte af at være i dagtilbuddet, er det meget vigtigt, at der udvikles et gensidigt tillidsforhold mellem dagtilbuddet og barnets familie, et forhold der bygger på gensidig respekt og forståelse.

Personalets mission

Alle medarbejdere skal aktivt medvirke til at skabe et miljø, hvor børnene får et optimalt udviklings- og læringsorienteret udbytte. Børnene skal både passes på (sikkerhed og omsorg), passes godt (trivsel og omsorg) og de skal udfordres, så de kan lære og udvikle sig.

Vi vil fremme vores vision ved at tilbyde en personalegruppe med et bredt udvalg af personligheder, hvor de forskellige personer i personalegruppen besidder forskellige kompetencer.

Personalet vil til stadighed dygtiggøre sig og fordybe sig, dels for at kunne tilbyde børnegruppen de optimale muligheder for læring og udvikling, dels for at kunne “brænde” for det faglige arbejde med børnene og deres familier.

Vi vil blive ved med at arbejde for, at der idagtilbuddetskal være et miljø, som rummer og respekterer alle børn og deres familier.

Vi skal hver dag arbejde aktivt for, at hvert enkelt barn føler sig set, hørt, forstået og respekteret.

Vi skal sikre os, at børnene har mulighed for at fordybe sig i leg, og at de får de bedst tænkelige betingelser for at deltage aktivt i såvel selvvalgte og selvstyrede handlinger, som i mere voksenstyrede aktiviteter.

Ligeledes skal vi sørge for, at børnene har mulighed for at trække sig tilbage for at fordøje indtryk, samle kræfter og skabe overblik.

Dagtilbuddeter et fællesskab, hvor børn og voksne mødes med de forudsætninger og kompetencer, de hver især har. De voksne har det overordnede ansvar for fællesskabet og alles trivsel.

Vi samarbejder med forældrene om børnenes trivsel, udvikling, dannelse og opdragelse. Forældre ogdagtilbud varetager hver sin opgave i forhold til barnet. Barnet socialiseres gennem de to verdener. Derfor skal samarbejdet bygge på fordomsfrihed og en ligeværdig dialog omkring barnets udvikling og opdragelse. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at være tydelige i de krav og forventninger der stilles til forældrene.

Pædagogerne stiller sig til rådighed med deres faglige viden for vejledning og sparring for forældrene.

Børnegården Sct. Annas grundlæggende lærings- og udviklingsforståelse

For at leve op til de krav Århus Kommune stiller til børns læring, har personalegruppen arbejdet indgående med at formulere Børnegårdens grundlæggende lærings- og udviklingsforståelse.

Vi arbejder ud fra følgende læringsforståelse:

Læring er den proces som foregår, når vi tilegner os nye erfaringer, ny viden og nye holdninger. Læring er en proces som både er kompleks, kompliceret og flertydig. Desuden er processen forskellig fra person til person dvs. individuel. På denne baggrund er det ikke muligt at tilrettelægge rammer og aktiviteter, der fører til et sikkert resultat. Vi lærer ofte noget helt andet end det tilsigtede. Det er dog muligt at tilrettelægge nogle rammer og skabe nogle aktiviteter der understøtter og sigter på retningsgivet læring.

Vi arbejder til stadighed på at skabe et læringsmiljø, der understøtter barnets udvikling. Vi tager udgangspunkt i børnenes egen handlinger og aktiviteter, men tilbyder også aktiviteter, som det pædagogiske personale har tilrettelagt og styrer. Et sundt læringsmiljø giver plads og tid til både progression og regression, dvs. barnets aktive deltagelse og barnets tilbagetræk til passivitet, en vekselvirkning mellem det at suge læring til sig og fordøje den.

Udover muligheden for aktiv deltagelse, mener vi, at relationer spiller en meget vigtig rolle. I læringsprocessen er det betydningsfuldt, hvordan forholdet udspiller sig mellem børn og voksne samt mellem børnene indbyrdes.

Vi har faste aktivitetsgrupper flere formiddage om ugen. Grupperne er aldersopdelte således, at vi sikrer, at alle børn kommer til at deltage i alle aktivitetsgrupper i løbet af deres tid i dagtilbuddet.

Evaluering af det enkelte barns udbytte af de læringsorienterede aktiviteter vurderes og evalueres gennem interne evalueringer i personalegruppen og sammen med forældrene i de årlige forældresamtaler. 

I 3 års alderen vurderer pædagogerne, i samråd med forældrene, barnets sproglige udvikling og om en sprogvurdering kan være til fordel for barnets udvikling. 

Alle børn i vuggestueafdelingen får plads i børnehaveafdelingen, hvis forældrene ønsker det. Overgangen mellem vuggestue og børnehave foregår glidende og i grupper, således at børnene oplever et blidt skift. 

I overgangen mellem børnehave og skole er det i Frederiksbjerg Skoledistrikt aftalt, at anvende, det af pædagogisk udviklingsafdeling udarbejdede, materiale ”Status- udviklingssamtaler” til forældresamtalen, når barnet nærmer sig skolealderen.

Den pædagogiske læreplan

Alle dagtilbud i Danmark skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Formålet med lovkravet er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn til det videre liv.  

Sådan arbejder vi med læreplanerne

Med udgangspunkt i vores grundlæggende lærings- og udviklingsforståelse, har vi valgt at give en kort beskrivelse af, hvad vi finder vigtigt, at have fokus på indenfor hvert af de seks temaer. Vi har derudover opstillet tre læringsmål for hvert tema, som vi vil arbejde ud fra. Disse mål kan ændres fra år til år, men nogle kan også være grundlæggende mål, som vi mener er almene og vigtige for barnets læring og udvikling. Arbejdet med disse mål foregår hovedsageligt i det daglige pædagogiske arbejde.

Læreplanen og de udsatte børn  

I det pædagogiske arbejde med læreplanen skal der være rum til alle børn i dagtilbuddet. Derfor vil der også i arbejdet med læreplanen være fokus på de udsatte børn. Det pædagogiske arbejde vil til stadighed være differentieret i.f.t. det enkelte barns udviklingsniveau og behov. De pædagogiske tilbud som dagtilbuddet tilbyder, inkluderer alle børn. Dette betyder, at pædagogen til stadighed skal være i stand til at ændre og tilrette pædagogikken, så den tilgodeser hvert enkelt barns behov for udvikling og læring.

Kostpolitik

Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Kostpolitik finder vi det relevant og vigtigt at formulere vores egne værdier om mad og måltider. Mad er nemlig ikke blot ernæringsrigtig kost, - måltidet er også fællesskab, sanselighed, nysgerrighed og respekt for hinanden og for maden. 

I Børnegården Sct. Anna lægger vi vægt på, at børnene får en varieret og næringsrig kost, baseret på gode råvarer. Vores mål er at tilbyde sunde og varierede måltider, for herigennem at skabe gode og sunde madvaner hos børnene. 

Køkkenlederen sørger for, at børnenes mad er ernæringsrigtigt sammensat, ud fra de anvisninger Sundhedsstyrelsen og Ernæringsrådet fremkommer med. Vi forsøger at minimere børnenes sukkerindtag, d.v.s. at der aldrig serveres saftevand, kage, is, syltetøj mv. til børnene.

Børnegården Sct. Anna tilbyder morgenmad til de børn, der ikke har spist hjemmefra og som kommer før kl. 7.30. Morgenmaden består af havregrød, brød med ost og lidt frugt. Menuplanen for frokostmåltidet kan læses på opslag i opgangene.
Børnene medbringer eftermiddagsmadpakker hjemmefra.

Maden der serveres, tager udgangspunkt i dansk madkultur, men alle børn uanset kulturel eller religiøs baggrund vil kunne spise sig mætte i den mad der serveres.

Forældre kan af kulturel eller religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres barn. Men det skal understreges, at man som forældre kan foretage et fravalg, men ikke vælge noget til i stedet. 

Et sundt, veltilberedt måltid skal spises, før det gør gavn. Vi lægger stor vægt på, at maden ser indbydende og lækker ud. Maden anrettes, så den giver lyst til at smage og spise. Maden serveres på fade eller i klare glasskåle, så børnene kan se indholdet. Hvert bord får alle måltidets dele. Redskaberne til at tage maden med er i en udformning, der gør det muligt for børnene selv at øse maden op. Vi undgår at mose og blande på tallerknerne, så børnene kan se, hvad maden består af. Maden fremtræder således også indbydende på tallerkenen. (De yngste børn får naturligvis mos).

Inden måltidet vasker alle hænder. Under spisningen lægger vi vægt på at gøre stemningen hyggelig, med mulighed for at snakke sammen om løst og fast. Vi ser måltidet som et samlingspunkt, hvor alle har mulighed for at blive set og hørt. Hvor børnene bliver opmærksomme på hinanden og hvor de kan lære at vente, lytte og opleve sig selv som værdifulde i fællesskabet. Vi taler om maden som vi spiser og om alle andre emner, som børnene har lyst til at tale og fortælle om. Der sidder altid en voksen med ved bordet, som spiser med, hjælper og snakker med børnene under måltidet.

Vi introducerer ofte "nye" madvarer og vi opfordrer børnene til at smage på det ukendte, men der eksisterer ingen tvang. Måltiderne er sammensat af mange dele således, at der er noget for enhver smag. Alle måltider indeholder kendte madvarer som enten pasta, ris, kartofler eller brød, så vi kan sikre, at alle bliver mætte. Personalet spiser med (mod betaling) og gør meget ud af at tale om maden - hvad det er, hvor kommer det fra og hvordan smager det.
Børnene bliver siddende ved bordet, indtil hovedparten af gruppen er færdig med at spise. Dette gør vi, for at skabe mest mulig ro om måltidet, så alle har tid til spise færdige. Herved lærer børnene at vente og at det kan være hyggeligt at sidde ved bordet og tale sammen, selvom man selv er blevet færdig med at spise.

Link til fødevarerapport her

Sukkerpolitik

Generelle retningslinjer:
Bestyrelsen har i efteråret 2008 udarbejdet en sukkerpolitik der gælder for hele Børnegården Sct. Anna. 

Dagtilbuddet serverer ikke nogen former for slik, is, kage, sodavand, juice, saft mv. Tilsætningsstoffer, f.eks. farvestoffer undgås i videst muligt omfang.

Ved fødselsdage og lignende kan man servere boller, frisk frugt, tørret frugt eller popcorn (kun børnehavebørn).

Når man inviterer hjem til fødselsdag med personaledeltagelse er det vigtigt at huske, at den serverede fødselsdagsmiddag erstatter den frokost, som børnene ville have fået i dagtilbuddet. Altså lad menuen indeholde sunde fødevarer som små pizzaer, pølsehorn, grøntsagsstave, frugt, etc.