Historisk artikel

11.02.2015 Arhus Stadsarkiv

Ugens Aarhushistorie - Stærke kvinder bag Børnegården Sct. Anna

I sidste uge modtog Aarhus Stadsarkiv to protokoller, der var blevet indleveret til genbrugsbutikken Mission Afrika. Protokollerne stammer fra den integrerede institution Børnegården Sct. Anna i Sct. Anna Gade. De to protokoller dokumenterer historien om en gruppe stærke og handlekraftige aarhusianske kvinders indsats for at skaffe pasningsmuligheder til enlige kvinders børn i 1930’erne.

I 1937 havde Aarhus kun én vuggestue – nemlig Marthahjemmets Vuggestue i Thunøgade, der skulle servicere byens knap 100.000 indbyggere. Børnepasning var blevet et samfundsproblem i en tid, hvor flere og flere kvinder var ene om at forsørge sine børn. Derfor nedsatte den Socialdemokratiske Partiforenings Kvindeudvalg 13. juli 1937 et udvalg "til at arbejde med Oprettelse af flere Vuggestuer her i Aarhus".

Den ene protokol følger gennem mødereferater de socialdemokratiske kvinders utrættelige kamp for at skaffe pasningsmuligheder til de enlige mødres børn. Byrådet, hvor Socialdemokratiet i 1930’erne havde absolut flertal, og den socialdemokratisk borgmester H.P. Christensen var ikke sene til at bakke op om vuggestueplanerne. 

42 kr. fra borgmesteren

Vuggestueudvalget havde på forhånd fået en henvendelse fra en frk. Ester Nyboe, der arbejdede på et spædbørnshjem i København. Frk. Nyboe ville gerne starte en vuggestue i Aarhus, og til formålet havde hun opsparet 2000 kr., som hun ville donere til vuggestuen, hvis hun altså selv blev bestyrer af den. Med den politiske opbakning i hus, blev udvalgets opgave nu at skrabe flere penge sammen. Af protokollerne fremgår det, at de socialdemokratiske kvinder afholdt basar og søgte midler ved forskellige fonde, samt hos 85 fagforeningsformænd. Endeligt søgte udvalget også byrådet om 3000 kr. – det blev bevilget i både 1938 og 1939. Borgmester H.P. Christensen deltog personligt i flere af udvalgets møder, ligesom han støttede projektet med 42 kr. af egen lomme.

Nedskrevet med sekretær Astrid Hansens sirlige håndskrift, vidner mødereferaterne i protokollerne også om de vanskeligheder de socialdemokratiske kvinder stødte på undervejs. To udvalgsmedlemmer døde, ligesom borgmesteren ofte måtte melde afbud til møder på grund af sygdom.

Der opstod også problemer med den intenderede bestyrer frk. Nyboe. Et år inde i processen opdagede udvalgets leder fru Aaboe, at frk. Nyboe slet ikke havde den fornødne uddannelse til at være bestyrer af en vuggestue. Udvalget måtte derfor vinke farvel til frk. Nyboe og hendes 2.000 kr., og i stedet blev en frk. Katrine Sørensen hyret efter en ansættelsesrunde.

Der var bred enighed om, at den nye vuggestue skulle placeres på Frederiksbjerg, men hvor præcist var ikke så lige til. Først havde byrådet stillet den tidligere inspektørbolig ved det gamle amtssygehus til rådighed – i dag det nu nedrevne Sct. Annagades Skole. Men da 2. Verdenskrig brød ud i september 1939, måtte borgmesteren meddele udvalget, at de måtte se sig om efter andre lokaler – netop som ombygningerne af inspektørboligen skulle påbegyndes. Valget faldt i stedet på lejligheden Tietgens Plads 6, stuen.

Fra 15 til 100 børn

Hvad protokollen ikke beretter om er, at Arbejderkvindernes Daghjem – som vuggestuen kom til at hedde – rent faktisk blev åbnet på Tietgens Plads 6 1. marts 1940. Pasningsbehovet var konstant stigende i 1940’erne, og blot et årti senere havde daghjemmet fået så meget vokseværk, at det kunne omdannes til en hel børnegård.

Endnu engang havde de socialdemokratiske kvinder trukket i trådene og været fremme med den store hat. 14. april 1951 kunne Arbejderkvindernes Børnegård med plads til 60 børnehave- og 40 vuggestuebørn åbne på Sct. Anna Gade 34. Pladsbehovet var dog så stort, at bestyrelsen valgte at lade vuggestuen starte med en overbelægning på otte børn. Ud af de i alt 48 vuggestuebørn havde 33 en enlig mor som forsørger.

Børnegården var ligesom i dag, en selvejende institution. 70 % af driften blev betalt af stat og kommune, mens det resterende beløb hovedsageligt skulle komme gennem forældrebetaling. For 12 kr. ugentligt kunne børnene få fuld dagforplejning, mens børnene for 7 kr. ugentligt fik et varmt måltid mad med mælk til.

Børnegården Sct. Anna

Ved et bestyrelsesmøde 26. januar 1962 meddelte formanden gennem knap 22 år fru Aaboe, at hun grundet alder og svigtende helbred trak sig fra bestyrelsen. Ny formand blev rådmand Christian Nielsen.

Ved samme bestyrelsesmøde blev det vedtaget, at Arbejderkvindernes Børnegård fremover skulle hedde Børnegården Sct. Anna. Den officielle godkendelse af dette navn blev dog først endeligt vedtaget i starten af 1966.

I 1970 blev de første forældrerepræsentanter valgt til bestyrelsen.

Alt det kan man læse meget mere om i det spændende materiale, som blev indleveret til stadsarkivet gennem en genbrugsbutik.

Læs mere her